Vi er stolte over at kunne byde velkommen til vores lejer - Larsen Strings, de er de første til at flytte ind i Hansson Erhvervspark på Ingolf Nielsens vej.
Byggeriet er opført med miljøet i tankerne, og der arbejdes på DGNB guld certificering.
Hansson erhvervspark giver mulighed for samlet 40.000 kvm administration med tilhørende produktions- og lagerlokaler, pladskrævende butik, udstilling eller højlager.
Området er det nyeste erhvervsområde i Sønderborg, beliggende ud til omfartsvejen i erhvervsområde nord. En større synlighed skal man lede længe efter.
Der er allerede flere virksomheder der har valgt at etablere sig eller flytte til den attraktive beliggenhed, med god adgang til infrastruktur som motorvej, lufthavn og Sønderborgs øvrige erhvervs- og byliv.